Mode

Quote: Define your own style, buy eyewear with attitude

Det store spørgsmål: Er det dig, der giver brillerne attitude – eller er det brillerne, der giver dig attitude?

Cat-eye og runde brilledesigns er hotte lige nu, men det vigtigste parameter er, hvad der klæder lige netop dig. Lad dig ikke begrænse af ansigtsfacon.

Modsat de sejlivede traditionelle ”regler”, nogle måske kender, kan man fx sagtens vælge et par runde briller, selvom man har et rundt ansigt, for der er mange varianter af runde brillefaconer – og det afhænger også af, hvor stængerne på brillen er placeret. Det samme gælder for firkantede briller til et lidt kantet ansigt.

Der er mange andre faktorer, man bør tage med, såsom om brillen skal ”løfte” eller ”sænke” ens kindben og hvilke træk man gerne vil fremhæve – eller nedtone. Med den rette brille kan man eksempelvis ”kurere” tunge øjenlåg, nedtone mørke rander under øjnene, forstørre små øjne eller fjerne fokus fra en stor næse. Det hele afhænger af brillens facon og pasform.

Vær ikke bange for at prøve nyt og din lokale optiker vejleder dig fra start til slut, så du får en brille der både passer til dig i farve og facon og til din stil.